Er lidt træt efter en lidt hektisk fredag hverdagsmorgen, fordi alle var helt krøllede sammen af søvn derhjemme. Så når Onkel Danny taler om:
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt, der alligevel ikke er helt så kendt Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter Morgenkyssene.....
Så er min oplevelse snarere:
Den insisterende vækkeursringen hamrer ind i mit øre og jeg springer ud af sengen Jeg konstatererer efter rullegardinets optur at jeg overhovedet ikke kan se noget derude fordi det er så helt vildt mørkt (og altså ingen udsigt overhovedet). Og ja det er så ganske rigtigt tale om fremmede ansigter som bevæger sig mod badeværelse og morgenbord i stivnet gang Morgenkys....jo jeg fik vist et!
fredag den 3. oktober 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

1 kommentar:
I den grad en værdig omfortolkning af onkel dannys morgenbillede - og så endda mere præcist.....
Send en kommentar