Blog'en bliver børsnoteret

Som den opmærksomme læser måske har opdaget, så er denne blog et forsøg på at øve sig i at kommunikere. Den er ikke opstået, fordi jeg har en masse på hjertet, som jeg ønsker at dele med alle mulige. Ikke desto mindre synes jeg at det har været underholdende at lave den og dejligt med nogle små åndehuller i dagens arbejde. Her kan man bare sådan lige ytre sig om alt muligt. Men det er jo nok mest mig, der har haft fornøjelsen - nåhhh ja og så min far, som jeg skyndsomt har sendt adressen. Nå men jeg spekulerer alligevel over om denne blog vil have et liv efter november og ved det egentlig ikke - måske. Og andre spekulerer åbenbart over det samme: Er blogosfæren ved at dø. Ja det handler jo ikke om min side, men sådan mere set fra oven. Nå men jeg tror jeg tager mig sammen og holder lidt fast. Måske ender det med at min side bliver børsnoteret; hvem ved!

Dan-doku

Nu holder jeg også af Anders Østergård. Sikken en dejlig film - kort og mærkelig, men samtidig poetisk. Særligt holder jeg af scenen, hvor Dan's nu aldrende mor står med ryggen til ude i køkkenet og vasker op for herefter at række den våde tallerken til Dan - som man selvfølgelig ikke ser - mens de samtaler. Og så var ham Lars Bom da totalt 'forklædt til genkendelighed' som Dan. Den rygende og tænkende mimik og kropsholdning var totalt overbevisende. Dog bemærkede jeg, at Lars' hænder er en anelse bredere end Dan's. Og så fandt jeg ud af noget nyt: At han også elskede at se og være sammen med børnene på den lokale legeplads på Vesterbro. Jeg vil som mor blive skræmt fra vid og sans over at sådan en tilsyneladende underlig skabning sidder og betragter mine unger. Men han nævnte vist også at den lokale opsynsmand havde accepteret ham og så var han vel iøvrigt ret kendt af alle. Et klem fra mig til dig Dan - for dine ord og iagttagelser.

OBS: Dan Turèll portræt på DR2 tirsdag kl. 21.30

Så helt tilfældigt denne foromtale af tv udsendelse i næste uge tirsdag d. 11. november. Digteren, forfatteren og entertaineren Dan Turèll fik sit folkelige gennembrud med bogen 'Vangede Billeder' i 1975. Han blev kendt og elsket som onkel Danny, den altid velklædte 'Karma Cowboy' med de sortlakerede negle og hat og med en behagelig stemme med et ekvilibristisk sprog med klang af en blues. I Anders Østergaards poetiske portræt kommer vi med Dan Turèll som guide på en forunderlig rejse gennem tilværelsen, en dybt personlig beretning om livet, døden og kærligheden. Dan Turèll døde af kræft den 15. oktober 1993. Han blev 47 år gammel.
Portrætter er fra 2008 og har undertitlen: Så kort og mærkelig livet er. Det må jeg altså bare huske at se. Så vil jeg sidde helt ude på kanten af stolen og smile af hans underfundige måde at udtrykke sig på og lytte til stemmen. Det var ret originalt. At tænke sig at det nu er 15 år siden han spadserede rundt og iagttog omverden. Hvad mon han ville sige om Danmark i dag? Mon han ville blogge? Måske skulle jeg undersøge om der er nogle nutidige Karma Cowboys?