Dan-doku

Nu holder jeg også af Anders Østergård. Sikken en dejlig film - kort og mærkelig, men samtidig poetisk. Særligt holder jeg af scenen, hvor Dan's nu aldrende mor står med ryggen til ude i køkkenet og vasker op for herefter at række den våde tallerken til Dan - som man selvfølgelig ikke ser - mens de samtaler. Og så var ham Lars Bom da totalt 'forklædt til genkendelighed' som Dan. Den rygende og tænkende mimik og kropsholdning var totalt overbevisende. Dog bemærkede jeg, at Lars' hænder er en anelse bredere end Dan's. Og så fandt jeg ud af noget nyt: At han også elskede at se og være sammen med børnene på den lokale legeplads på Vesterbro. Jeg vil som mor blive skræmt fra vid og sans over at sådan en tilsyneladende underlig skabning sidder og betragter mine unger. Men han nævnte vist også at den lokale opsynsmand havde accepteret ham og så var han vel iøvrigt ret kendt af alle. Et klem fra mig til dig Dan - for dine ord og iagttagelser.