Blog'en bliver børsnoteret

Som den opmærksomme læser måske har opdaget, så er denne blog et forsøg på at øve sig i at kommunikere. Den er ikke opstået, fordi jeg har en masse på hjertet, som jeg ønsker at dele med alle mulige. Ikke desto mindre synes jeg at det har været underholdende at lave den og dejligt med nogle små åndehuller i dagens arbejde. Her kan man bare sådan lige ytre sig om alt muligt. Men det er jo nok mest mig, der har haft fornøjelsen - nåhhh ja og så min far, som jeg skyndsomt har sendt adressen. Nå men jeg spekulerer alligevel over om denne blog vil have et liv efter november og ved det egentlig ikke - måske. Og andre spekulerer åbenbart over det samme: Er blogosfæren ved at dø. Ja det handler jo ikke om min side, men sådan mere set fra oven. Nå men jeg tror jeg tager mig sammen og holder lidt fast. Måske ender det med at min side bliver børsnoteret; hvem ved!

Dan-doku

Nu holder jeg også af Anders Østergård. Sikken en dejlig film - kort og mærkelig, men samtidig poetisk. Særligt holder jeg af scenen, hvor Dan's nu aldrende mor står med ryggen til ude i køkkenet og vasker op for herefter at række den våde tallerken til Dan - som man selvfølgelig ikke ser - mens de samtaler. Og så var ham Lars Bom da totalt 'forklædt til genkendelighed' som Dan. Den rygende og tænkende mimik og kropsholdning var totalt overbevisende. Dog bemærkede jeg, at Lars' hænder er en anelse bredere end Dan's. Og så fandt jeg ud af noget nyt: At han også elskede at se og være sammen med børnene på den lokale legeplads på Vesterbro. Jeg vil som mor blive skræmt fra vid og sans over at sådan en tilsyneladende underlig skabning sidder og betragter mine unger. Men han nævnte vist også at den lokale opsynsmand havde accepteret ham og så var han vel iøvrigt ret kendt af alle. Et klem fra mig til dig Dan - for dine ord og iagttagelser.

OBS: Dan Turèll portræt på DR2 tirsdag kl. 21.30

Så helt tilfældigt denne foromtale af tv udsendelse i næste uge tirsdag d. 11. november. Digteren, forfatteren og entertaineren Dan Turèll fik sit folkelige gennembrud med bogen 'Vangede Billeder' i 1975. Han blev kendt og elsket som onkel Danny, den altid velklædte 'Karma Cowboy' med de sortlakerede negle og hat og med en behagelig stemme med et ekvilibristisk sprog med klang af en blues. I Anders Østergaards poetiske portræt kommer vi med Dan Turèll som guide på en forunderlig rejse gennem tilværelsen, en dybt personlig beretning om livet, døden og kærligheden. Dan Turèll døde af kræft den 15. oktober 1993. Han blev 47 år gammel.
Portrætter er fra 2008 og har undertitlen: Så kort og mærkelig livet er. Det må jeg altså bare huske at se. Så vil jeg sidde helt ude på kanten af stolen og smile af hans underfundige måde at udtrykke sig på og lytte til stemmen. Det var ret originalt. At tænke sig at det nu er 15 år siden han spadserede rundt og iagttog omverden. Hvad mon han ville sige om Danmark i dag? Mon han ville blogge? Måske skulle jeg undersøge om der er nogle nutidige Karma Cowboys?

Den virtuelle hverdag hver dag?

Denne blog er jo et meget spædt forsøg på at komme på omdrejningshøjde med en af de mest populære sociale teknologier. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg har rundet de fyrre og sidder her og snakker om min trivielle fysiske hverdag! Åhhhh hvor gammeldags. Hverdagen er jo også virtuel. Faldt over et interview i Second life mellem Preben Meyer fra Innovation Lab og Lars Bang, som er slagsdirektør i IBM. Her er 'lidt på opleveren' om digitale indvanderer, dvs. personer over 20 år mm. Jeg føler mig ramt på sjælen og måske mit levebrød hvis jeg ikke tager mig kraftigt sammen. Gud ved om man kan lære at mestre den fysiske og den virtuelle hverdag på samme tid og ligesom integrerer det i en form for mental helhed? Der er noget med 24 timer i døgnet? Ca. 7 af disse tilbringer jeg på ryggen i drømmeland, to-tre timer i køkkenet, en time til vasketøjet, to-tre timer leg med og pleje af børn, 7,5 time med arbejde, en-to timer transport, en time fødeindtagelse, en time fjernsyn (nu med digital boks!) en time samtale/koordinering med min husbond, en time indkøb af mad, gaver og gummistøvler osv. Sådan nu er 'budgettet' allerede overskredet. Tak for kaffe!

Onkel Danny som kommunikationsrådgiver?

Faldt over denne overskrift i JP forleden: 'Hverdagens ulidelige betydning' - og straks var jeg fanget (selv om det sjældent sker via JP) . Artiklen handlede om en undersøgelse af lederes evner til at kommunikere. Undersøgelsen var udført af kommunikationsrådgiver Anne Katrine Lund og sandelig om hun ikke refererer til Dan Turèll: 'Det handler om hverdagen og alle de små ting'. Hendes hovedkonklusion var at ledere generelt undervurderer betydningen af den helt nede på jorden og daglige kommunikation og kontakt med medarbejderne. Det er den spontane snak ved kaffemaskinen der rykker. Medarbejdere foretrækker den direkte dialog med deres leder fremfor personaleblade, intranet og ølkasse-snak; fx. store fællesmøder. Problemet som hun har kortlagt er at der ikke er overensstemmelse mellem intentioner og det der rent faktisk sker, når man som leder kommunikerer. 'Ledere får sjældent at vide hvordan de virker på deres omgivelser'. For som hun siger: 'Når man har fyringsret over for andre så går det ud over ærligheden, så er der langt flere der vil klappe en på skulderen end sige, at man opfører sig uhensigtsmæssigt'. Så altså kære ledere: Øv jer og forsøg jer med masser af nærvær og plads i kalenderen. Det er vist begrænset hvor meget nyt der er i denne konklusion, men det nye er måske at nu er er det dokumenteret! Gud ved om Dan havde regnet med at hans vise ord ville have sådan en effekt på moderne managementteori - og mon han kunne (og ville) deltage som kommunikationsrådgiver anno 2008. Han vidste i det mindste noget om ordets poesi.

Ferie og korsang - hverdagens ynder!

Der er vist gået hverdag i mit skriveri på den måde at jeg ikke når det, fordi jeg flyver lidt rundt. Men der har ellers været mange gode oplevelser som jeg gerne vil dele med andre. Fx om efterårsferien. Inden jeg i 2006 fik job her i jylland boede familien i Kbh. i syv år. Her blev drengene født og hverdagen som barselsmor på Østerbro var bare helt speciel dejlig. Og sandelig om jeg ikke lige fik en retro-hverdags-oplevelse her i ferien. Var sammen med en kær veninde der for et halvt år siden adopterede den smukkeste lille dreng fra Ethiopien: Oscar. De to og min yngste og jeg tog til Afrikansk dans i Krudttønden, på trafiklegepladsen (verdens skønneste plet) i Fælledparken og gik en lang tur ned forbi sansehaven og drak iskaffe og spiste is ved den lille kiosk på Trianglen. Turen blev sluttet af med lidt legetøjsindskøb - også i den lille legetøjsbutik på Trianglen (som kan anbefales fremfor Fætter BR rundt lige om hjørnet). Det var som dengang en meget meget hyggelig tur med snak, leg og grin. Og vi nød vist alle at vi kunne være sammen i flere timer. Og så var det bare så vildt underligt at være alle de steder, som har fyldt så meget i min x-hverdag. Kunne se at træerne var blevet højere og nogle fældet i Parken. Undrede mig over en flise der stadig lå skævt og faretruende (det har alle åbenbart vænnet sig til!) osv..... København bød på mange andre dejlige oplevelser og jeg kunne mærke et lille savn.

Og i går var også en god dag! Eftermiddag og aften blev tilbragt i søde kollegers selskab på en lille og meget lokal 'firmatur': skovtur, kaffe/kage og restaurantbesøg - og ikke mindst højdepunktet, som for mig (og flere af de andre) var at stå oppe på attende etage i Bogtårnet og øve sig i klassisk kor: Dona Nobis Parcem. Det var anført af en meget professionel korleder som opmuntrerede os alle til at 'give slip' og bruge kroppen til at slippe noget ordentlig lyd ud. For mig var det noget meget nyt og jeg kunne mærke hvordan jeg virkelig måtte koncentrere mig for at holde fokus. Skønt at være helt på 'herrens mark' engang i mellem og 'ikke kunne'.

Jeg prøver at holde af hverdagen

Så fik jeg endelig lidt tid til lige at lege lidt med RSS feeds - det var ikke helt okkult, da jeg i forvejen benytter denne virkelig smarte funktionalitet på min iGoogle. I det hele taget kunne jeg godt have et liv der var helt styret på RSS-vis forstået på den måde, at verden skulle komme til mig. Fx. bede børnehaven og skolen hente børn, bede mekanikeren om at reparere bilen i vores garage, bede tandlægen komme forbi med stol og bor, bede NETTO og at levere varer (jeg skal altså også snart i gang med OSUMA.dk...) Bede renseriet om at hente, rense, aflevere tøjet. Skraldemanden har fattet det. Han ved, at vi ikke selv har tid til at bringe det hen til lossepladsen. Det samme gør spejderne. Og ikke mindst er hjemmearbejde da hverdagens-RSSfeed på højste niveau, hvor arbejdet sendes som en mail eller en opringning! Husker en udsendelse fra 78 tror jeg (det år jeg fyldte 12 og blev bevidst om en verden udenfor mig selv) hvor man talte om fremtidens hjem anno 2000 (måske). Det var noget med køleskabe der var opstillet i netværk med supermarkeder og som helt automatisk sendte meddelelser om at der nu manglede det ene og det andet som herefter blev afsendt. Jeg ved godt, at man kan få et køleskab med en 'elektronisk dosmer', men det her var altså lige et skridt længere for menneskeheden. Nå men jeg piver lidt fordi jeg har været syg og endnu ikke er på toppen. Så er det en anstrengende hverdag at komme igennem. Næste uge er ikke hverdag - det er ferie med besøg hos venner og familie. Det bliver også dejligt.

Nyfortolket hverdagsmorgen

Er lidt træt efter en lidt hektisk fredag hverdagsmorgen, fordi alle var helt krøllede sammen af søvn derhjemme. Så når Onkel Danny taler om:
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt, der alligevel ikke er helt så kendt Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter Morgenkyssene.....
Så er min oplevelse snarere:
Den insisterende vækkeursringen hamrer ind i mit øre og jeg springer ud af sengen Jeg konstatererer efter rullegardinets optur at jeg overhovedet ikke kan se noget derude fordi det er så helt vildt mørkt (og altså ingen udsigt overhovedet). Og ja det er så ganske rigtigt tale om fremmede ansigter som bevæger sig mod badeværelse og morgenbord i stivnet gang Morgenkys....jo jeg fik vist et!

Måske skulle jeg....

....lave en nyfortolkning af hverdagen - altså min - med afsæt i Dannys. Nu skal jeg bare finde tiden til det.

Dannys hverdag på Vesterbro

Hverdagen
Jeg holder af hverdagen Mest af alt holder jeg af hverdagen Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt der alligevel ikke er helt så kendt Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter Morgenkyssene Postens smæld i entréen Kaffelugten Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser Jeg holder af hverdagen Selv gennem alle dens irritationerBussen der skramler udenfor på gadenTelefonen der uafladelig forstyrrer det smukkeste, blankeste stillestående ingenting i mit akvarium Fuglene der pipper fra deres bur Den gamle nabo der ser forbi Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang Den konstante indkøbsliste i jakkelommen med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks Den lille hurtige på den lokalenår vil alle sammen mødes med indkøbsposer og tørrer sved af panderne Jeg holder af hverdagen Dagsordenen Også den biologiske De uundgåelige procedurer i badet og på toilettet Den obligatoriske barbermaskine De breve der skal skrives Huslejeopkrævningen Afstemningen af checkheftet Opvasken Erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape Jeg holder af hverdagenIkke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera Det skal tilmed alle sine efterladte slagger Så meget usagt og tilnærmelsesvistvævende og hængende i luften bagefter Som en art psykiske tømmermænd Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere Fint nok med fester! Al plads for euforien! Lad de tusinde perler boble! Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig i hvilens og hverdagens seng til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt Jeg holder af hverdagen Jeg er vild med den Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen Jeg holder stinkende meget af hverdagen

Tak Danny!

Og nej dette er ikke Dannys himmelske blog - men jeg tror, at han (og måske Chili) forstår mig og giver mig lov til at bruge citatet. Tak! Her er iøvrigt lidt om manden selv.

Jeg holder faktisk ret meget af hverdagen

Ja det er en ambitiøs titel, men den giver mig også mulighed for skrive om hvad som helst i dette forløb. Jeg har dog ikke siden mit tolvte år haft behov for at udtrykke mig om mig selv og andre og så i fuld offentlighed. Og dengang for mange mange år siden tilbage i senhalvfjerdserne var det mere a la: Hende-der-var-dum-fordi-hun-havde-fået-sådan-en-trøje-som-jeg-gerne-ville-have-men-som-min mor-var-for-dyr-agtig! Nå men jeg håber, at jeg i den kommende tid kan svinge mig op over hverdagens gøremål og udtrykke en mening eller fortælle om en sjov oplevelse så der kan komme lidt liv i bloggen her...!